Je suis Freaks!

By Peter Wieth, cand.polit and external lecturer on FLØK

 

Welcome Ladies and Gentlemen. We are …. tonight’s Entertainment! [citat The Joker i ”The Dark Knight”] 

Jeg ser X-faktor! Dette er hverken ment som pral, eller noget jeg er flov over, blot en konstatering. Et freak-show, hvor dommerne er mutanter, 80% helte og 20% karikaturer på sig selv, Skarpe Blachman, Cool Remee og Følsomme Line. Og spiller deres roller, som vi faste seere kender og holder af, over for de selvbestaltede Total-Freaks, som angler efter de “15 minutters berømthed” for enhver pris. “Min familie siger ellers, jeg synger godt i badet.” – “Jamen så bliv bare ved med at synge – i badet altså!”. Jeg er vild med dialogen. Måske er jeg et ondt menneske, måske er jeg lidt misundelig over modet hos de mennesker, der tør forsøge at udleve en så åbenlys håbløs drøm for åben skærm, og ofte rørende bakket op af deres familier. … eller også er det bare god og uskyldig underholdning, hvis jeg ikke har andet at lave den dag. ….Freaks!

 

Alle taler om vejret – ingen gør noget ved det [citat Storm P.] 

Der er utrolig mange vejrudsigter i Danmark, og området har genereret en lind strøm af tv-personligheder helt tilbage fra Henrik Voldborg med de farverige sweatre (ikke at forveksle med Sarah Lund). Vi er stolte af vores land, men lad mig påpege, at det er begrænset, hvor meget vejret og temperaturen kan nå at svinge fra Esbjerg til Svaneke hver halve time. USA eller Australien har objektivt set nok et større behov for vejrudsigter. Det er et show, hvor værterne taler foran en tom skærm, og hvor vejrkortene bliver lagt på i sendingen, men værterne er da i det mindste meteorologer, eller er de? Men humøret er godt, hvilket jeg har et ambivalent forhold til. Når jeg ser Jens Ringgård smile i al vind og vejr, får jeg lyst til at give ham en vasker og spørge, om han nu stadig synes, det er enormt sjov med orkan og 30 cm sne, når folk (jeg!) skal ned og feje sne af vores biler og snegle os gennem byen i et endnu mere ulideligt tempo end normalt … Freaks!

 

Talentløshedens ultimative triumf 

I gamle dage blev man mest kendt for at kunne noget – siger nogle. Jeg er et motto (et af dem): “Tingene er ikke som i gamle dage, og det har de aldrig været!”. Sætningen siger en hel del om samfundet og giver forhåbentlig mening ved gen-gennemlæsning. Og dog! Der er flere, der er kendt for ikke at kunne noget. Hvilket egentlig er lidt nedladende at sige, for de er ret gode til det de gør, selvom det er svært at definere, hvad det er. Sidney Lee, Amalie, Gustav og Knaldperlen kan man ikke undgå at kende, selvom man (naturligvis…!) aldrig ser programmerne, heller ikke engang når man surfer lidt rundt i kanalerne, når Champions’ League bold er lukket ned tirsdag eller onsdag aften. Så er der mellemgruppen med celebrities, som formentlig kan noget, men bare er blevet for skamredet. Jeg har nogle gange en paranoid fornemmelse af, at Brødrene Price ligger på lur klar til at springe frem i hovedet på mig fra en vilkårlig tv-kanal anytime. Deres første 200-300 programmer var vel egentlig ganske udmærkede. Men det er som om, de er gået lidt i stå de sidste 15-17 år. …..Freaks!

 

If it ain’t broke, don’t fix it! 

Jeg går tit over Amalienborg Slotsplads – ikke fordi, jeg er Royalist (det er jeg faktisk, mere end Republikaner i hvert fald), men fordi jeg bor her (i området, ikke på Amalienborg). Og bliver fascineret af synet af de mange folk fra hele verden, der tager mange billeder, både med og uden selfie-stang, af ryterstatuen, de flotte palæer samt de høje, danske mænd, som bærer bjørneskindshuer året rundt i al slags vejr og passer på vores alle sammens Dronningefamilie – familien som leverer stof til et helt parallelunivers af Se&Hør og Her&Nu læsere året, og for nogle livet, rundt.

Nogle royalister forsøger at retfærdiggøre kongehusets omkostninger på flere hundrede millioner kroner om året ved pseudoargumenter, som at ”Det gavner eksporten” (Detektor, hvor er I?). De misser pointen totalt. Det er den ældste Reality i verden – og hvor en enkelt udtrådt deltager helt efter moderne Reality standarder ovenikøbet fortsat får fast honorar for ikke at udtale sig om interne forhold i showet. Gad vide, hvilke hemmeligheder Grevinde Alexandra sidder inde med?…. Fint nok. I forhold til andre lande er vores kongehus yderst respektabelt, og nu har vi faktisk haft dem i over 1.000 år og kan lide dem, så hvorfor ændre noget her? Og så bliver jeg faktisk lidt stolt over at se alle de japanere og andre turister falde over hinanden på slotspladsen af bare iver efter at finde gode photo opportunities….. Freaks!

 

The Daily Robot Show – i en 23 dage lang valgkamp 

Valget er overstået – dette er skrevet 21. juni. Og det har naturligvis givet en del stof til sidste del af artiklen. Som dreng syntes jeg nogle gange, det var sjovt at sætte to legetøjsbiler med batteri i gang fra hver sin ende af værelset og så se, hvordan de – totalt ukoordineret – kørte mod hinanden i hver deres spor og tempo og måske/måske-ikke stødte sammen, før de gik i stå igen. Og nej, pointen er ikke at få læserne til at gyse ved tanken om at vokse op uden mobiltelefon og sociale medier(!), men snarere at det er den samme følelse, jeg har ved at betragte ”Præsidentkandidatdebatterne” og også almindelige politikerinterviews eller –debatter. Total manglende sammenhæng mellem det den ene siger/spørger om og det den anden gør/svarer/afbryder og Støder-de-sammen eller gør de ikke? Robotter, der følger deres egen bane uden at respondere på noget som helst andet. …….Robots, not Freaks!

 

Jorden kalder – og vi lytter [citat Uffe Elbæk] 

Her var Alternativet og Uffe Elbæk en herlig undtagelse fra normen. Visioner og troværdighed (på sin egen måde) og vægt på at tale egne visioner – jeg bruger bevidst ikke ordet ”politik” – frem for mudderkastning. Noget af det samme kan siges om LA, som, fra et noget andet ideologisk udgangspunkt(!) dog er kommet noget længere med at politik-konkretisere deres visioner. Måske mere end en tilfældighed, at begge partier fik et godt valg?!. Nu tilbage til Alternativet: Idegrundlaget om de alternative samfundsbalancer og ressourcetankegang (”Nulvækst” – men ikke bare i den offentlige sektor a’la Løkke, men i hele den vestlige verdens forbrug) trives i visse tværfaglige forskningsmiljøer (økonomi/biotek/miljø/økologi/sociologi/arkitektur) bl.a. i Norge, hvor det er noget større end i Danmark. ”Framtidsfrø – spirer til en bedre verden”, som jeg bestilte hjem fra det norske forlag, er en interessant og inspirerende indføring til emnet. Jeg er nok for glad for min benzinbil og har for lidt lyst til at bo i en øko-suburb til for alvor at ride med på bølgen. Men derfor er det stadig forfriskende med nye inputs……. Freaks…! Helt klart, men mere sympatisk end robotter. Så godt for demokratiet og debatten, at Alternativet kom ind med 9 mandater, men – med al respekt – også godt for Den virkelige Verden, at de ikke fik 90.

 

Skattelettelser – i et teoretisk/mikroøkonomisk perspektiv 

Effekten af skattelettelser kan analyseres inden for rammerne af Mikroøkonomi (forbrugerteori), herunder substitutions- of indkomsteffekter. Det øger kompleksiteten, at en skattelettelse på en og samme tid øger forbrugsmulighederne og samtidig øger skygge-prisen på varen ”Fritid”, men det er stadig overskueligt: Ved en skattelettelse får man på den ene side mere ud af at arbejde, hvilket øget arbejdsudbuddet/den ønskede arbejdstid (substitutionseffekt). Omvendt er der en indkomsteffekt, som betyder, at man nu ikke behøver arbejde så meget for at nå samme indkomst/forbrugsmulighed efter skat. Denne faktor reducerer arbejdsudbuddet/den ønskede arbejdstid. Nettoeffekten af en skattelettelse på arbejdsudbuddet vil derfor afhænge af, om det i praksis er substitutionseffekten (”får mere ud af at arbejde mere”) eller indkomsteffekten (”har råd til at holde mere fri”), som betyder mest i den givne situation.

Og her tror jeg, at substitutionseffekten vil være mere dominerende for lavere indkomster end høje, og at skattelettelser i bunden derfor vil være mere effektive end topskattelettelser til at øge arbejdsudbuddet. Dette er baseret på overvejelser omkring, hvorvidt højtlønnede med månedsløn uden fast højeste arbejdstid vil søge et ekstrajob (og hvilket – køre taxa om natten? – ikke at der er noget galt i det i øvrigt) ift. laverelønnedes muligheder for at få flere timer, ekstra småjobs eller øget økonomisk glæde/udbytte af at have et arbejde i det hele taget.

Med denne lange indledning vil jeg pointere, hvor fraværende reel økonomisk argumentation er – både blandt politikere og studieværter -, selvom der bestemt ikke mangler tal. Ekstra penge til forskellige grupper meldes ud og lægges sammen over en årrække i en ukritisk sammenblanding af faste og løbende priser, Gini-koefficienten skamrides som et for-forsimplet èndimensionelt udtryk for ulighed kommenteret af mennesker, som ikke aner hvad det er. Og skattelettelser bliver et spørgsmål om ideologi, uden man nogensinde hører spørgsmålet, om det er sandsynligt – og hvorfor – at skattelettelser vil have de effekter, nogle siger de har, eller ej. Det er rigtig nok, at ikke alle seere og lyttere, eller politikere og studieværter for den sags skyld – er cand.politter eller stud.merc’er – men man kunne jo godt drøfte emnet mere seriøst uden at behøve bruge ord som indkomst- og substitutionseffekt, som kunne skræmme seerne, eller værterne selv. ….. Freaks!

I et bredere perspektiv er indkomst- og kapitalfordeling, herunder ulighedsmål baseret på fraktiler frem for Gini, både inden for og mellem lande et ganske interessant emne. Jeg er netop blevet færdig med Piketty’s fascinerende og velargumenterede ”Kapitalen i det 21. århundrede”, som – lidt poppet – kaldes Marx’ efterfølger. Må indrømme, at jeg aldrig tidligere har været så tæt på at blive Socialist. Det skete dog ikke, måske om 1-4 år (ved næste valg). Ved ikke om dette er en reklame eller advarsel for bogen!….. Certainly not a Freak!

 

Why So Serious? [endnu et Joker-citat fra ”The Dark Knight”] 

Hvis jeg var bekymret samfundsforsker fra RUC – en Freak-type, som ikke i øvrigt omtales nærmere her – kunne det være både sjovt og nærliggende  med en konklusion om, hvordan det moderne samfund med dets multiple og let tilgængelige sociale medieplatforme kombineret med den tiltagende dyrkelse af subjektiviteten og individet, og samfundsaccepten, ja –kravet, om en stadig mere synlig deltagelse og eksponering, gør alle denne ”Se mig”-Kulturs medlemmer til – delvis ufrivillige – ekshibitionister og voyeors på jagt efter næste upload- eller like-fix eller måske ligefrem en offentlig mediefremtræden. Og hvordan udviklingen i denne samfundskultur er stærkt bekymrende for særligt visse udsatte grupper, som ikke kan sige fra,…… Freaks!

 

Afrunding – Je suis Freaks! 

Men nu er jeg jo rationel Økonom, så min afslutning bliver noget i retning af, at alle mennesker bør have lov til at foretage deres egne valg. Vælge, hvad vi se i tv, deltage i, stille op til, uploade, vise, bruge tiden til i det hele taget – tage ansvar for os selv og vores liv og stå ved vores valg. Det gælder både os selv, men også de andre. Så hvis nogen bliver irriterede eller ligefrem forargede over det vedvarende Freak Show, så har jeg et godt råd: Sluk for fjernsynet, og tag en bog, eller vær sammen med nogle venner. Livet er for kort til at ærgre sig, så tag en pause, indtil du er klar til mere Freak Show … eller ligefrem til at være med! If you can’t beat them, or stand them, then join them!……. Je suis Freaks!

2 thoughts on “Je suis Freaks!

  1. Reading your site is pure pleasure for me, it deserves to
    go viral, you need some initial traffic only. If you want to know how to get it search for: blackhatworren’s strategies

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *