Filosofien der forandrer verden

Af Sebastian Szabad, stud.cand.merc.(fil.)

Jeg er blevet spurgt om at skrive en artikel om den ’nye’ reform af vores alle sammens FLØK studie. Der har været en del debat om den og de valg der er blevet truffet. Siden jeg startede på FLØK, har jeg siddet med i studienævnet og har været en del af meget af det reformarbejde der har været, både af bachelordelen og kandidaten.

For at give en forståelse af reformen ser ud som den gør vil jeg gerne fortælle om hvordan det var at være dengang jeg startede på studiet, de problemer vi havde og som reformen har prøvet at løse. I løbet af reformarbejdet ændrede vi stort set alle fag på uddannelsen men jeg vil hovedsageligt tale om filosofi, da det klart har været det største mentale ændring.

For fire år siden startede jeg som glad ny universitetsstuderende. Dengang var der ikke noget der hed FLØK-uge (case lab), underviserne brugte stadig overheads, men Peter Wieth stod også dengang og rystede på hovedet af vores hovedløse hovedregning. Det der fyldet i alle de studerendes hoveder, den første halvdel af bacheloren, var Filosofi I til III, og den dertilhørende og altoverskyggende eksamensslagtebænk i selvsamme fag. Der var ikke nogen eksamen på første semester, og på andet skulle man svarer på de samme redegørende spørgsmål som Fløkkere i generationer var tvunget til at forholde sig til. Den egentlige dommedag var afslutningen på tredje semester, styrkeprøven over dem alle, hvor man igennem et stasi-ligende krydsforhør forventes at kunne recitere kongerækken på 36 filosoffer, med knap 100 siders pensum til hver, ned til et sidetals nøjagtighed. Historien fortalte at helt galt går det hvis man var så uheldig at blive spurgt ind til Libnitz’ monader, hvilket ingen rigtig vidste hvad var, men som helt tydeligt var en buzz killer til eksamen. Needless to say var der ikke mange der var tilfredse med deres karakter, og da den hyppigste karakter var 00 (35% på min årgang) og var en del af en samlet karakter fik ingen lov at tage den om.

Der var kort sagt en hel anden pædagogisk tilgang til uddannelsen. Filosofi var 22,5 ETCS, i en samlet karakter, der ikke havde nogen kobling til resten af fagene, udover den man selv lavede. Der var ikke nogen interesse fra filosofiens side i at ’blande’ sig med det økonomiske aspekt af uddannelsen. Fagene spillede ikke sammen og filosofiundervisningen blev ikke koblet til managementstudier, mikroøkonomi, regnskabsføring, organisationsteori, etc. Det var filosofi for filosofiens egen skyld.

Vi var mange der sad efter Filosofi III eksamen og tænkte, ”okay, men hvad skulle det hele til for?” Man var blevet trukket igennem et enormt og uoverskueligt pensum. Et Everest af en eksamen i toogethalvt-tusinde år af den vestlige verdens største tænkere på tyve minutter.

Reformen var har to formål. For det første at facilitere det som mange Fløkkere blev overladt til selv at gøre i deres projekter, i selve undervisningen, for det andet at insistere at det gør en forskel på at studere filosofi på en business school.

Vi kommer ikke udenom at vi er HA og Cand.Merc., og at der derfor er et krav om at erhvervsøkonomi er en del af vores uddannelse. Dog har vi altid valgt at gøre disse på vores egen måde, med et kritisk blik for de mange selvmodsigelser, paradokser og problemer, mange på business schools tager for givet. Dette har altid resulteret i et væld af kritiske perspektiver på managementstudier, økonomisk praksis og tænkning, men ofte kun i de årlige projekter og på eget initiativ. Den faglighed som vi studerende fremhæver bør derfor være en integreret del af undervisningen og ikke kun noget der sker på eget initiativ i vores projekter. Reformen tilsigtede med andre ord, at det der bliver undervist i, stemmer overens med det der faktisk bliver gjort, at der er overensstemmelse mellem tanke og handling.

Det andet element af reformen er, populært sagt, at gøre filosofien mere relevant. There I said it – relevans. Den Hellige Gral i moderne uddannelsespolitik, hvordan sørger vi som samfund for at den investing vi gør i unge menneskers uddannelse også kommer os andre til gode på sigt. Inden vi alle sammen kommer alt for godt i gang med kapitalisme-bashing, vil jeg minde jer om en af de største og mest inflydelsesrige tænkere i de 19. århundredes forestilling om filosofiens rolle; filosofiens rolle er ikke at fortolke verdenen men at forandre den. Filosofi er med andre ord ikke kun at sidde i sit studérkammer og kigge ud på verden. Filosoffens forenemmeste rolle er at være en del af verden og det har de største af dem været enige om, fra Sokrates til Kant og selvfølgelig Marx som her var parafraseret. Filosofien er ikke en død videnskab, der kun lever videre i sin historie, men i høj grad er en immanent og integreret del af vores liv; som Foucault skrev, filosofi i det 20. århundrede har eksisteret uden for filosofien selv.

Der er ikke kommet mindre filosofi i uddannelsen blot fordi vi nu læser HBR artikler i filosofiundervisningen, snarere tværtimod. Hvad enten de tekster vi læser, er skrevet på fåreskind for over totusind år siden eller trykt i den seneste udgave af Harvard Business Review, har reformen adresseret at emnerne, der behandles, i høj grad har noget at sige hinanden.

2 thoughts on “Filosofien der forandrer verden

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *